Generalforsamling 29.03.07 Strøby Borgerforening

 

Referat

 

Torsdag den 29. marts 2007 kl. 19 blev der afholdt generalforsamling for Strøby Borgerforening.

Formanden Susanne Ydergaard bød velkommen til de ca. 40 fremmødte, og foreslog Erik Løvgren Jensen som ordstyrer, det blev vedtaget.

 

Susanne fremlagde bestyrelsens beretning og nævnte nogle at de ting som borgerforeningen har beskæftiget sig med det sidste år.

 

SEAS/NVE ønsker ikke at forberede byen på fibernet, som det er sket i f.eks Strøby Egede i forbindelse med at de lægger el i jorden, da det vil være konkurrenceforvidende.

 

Påfyldning ved kirkestien er nært forestående og det vil snart komme opslag da der skal bruge nogle hænder til det arbejde.

 

Der kom en god dialog frem om hvad der kan/bør gøres ved kommunens forslag om at overtage arealet på Blommevej hvor legepladsen ligger, og hvad kommunens hensigt kunne være. En enkelt mente at de har reelle hensigter men det var ikke hovedpartens opfattelse. Flere mente at det var ”byjord” skænket til byen og derfor ikke kunne røres. August spurgte om byen evt. ville kæmpe for jordstykket, da foreningen ikke råder over større midler.

 

Med hensyn til trafikken har bestyrelsen gentagen gange rettet henvendelse til kommunen, som end ikke ulejliger sig med at kvitterer for modtagelsen af vores henvendelser.

 

Bestyrelsen fik mange synspunkter og forslag med til det videre arbejde.

Formandens beretning blev godkendt.

 

Så blev det kasserer Belinda Løve Hansens tur til at aflægge sin beretning, som blev godkendt uden spørgsmål.

 

På valg var ekstraordinært formanden for 1 år, da Susanne Ydergård flytter fra byen. Mikkel Sabroe blev valgt som ny formand for 1 år.

Kasserer Belinda ønskede ikke genvalg, i stedet blev August Hansen valgt som ny kasserer, valgt for 2 år.

Nyt bestyrelsesmedlem blev Tina Jespersen, valgt for 2 år.

Der blev valgt 2 suppleanter for 1 år, Janne Melcher (genvalgt) og Belinda Løve Hansen (nyvalgt).

Som revision genvalgtes Anders Perdersn, og som revisorsuppleant blev valgt Uffe Harhorn.

 

Så var det igen kassererens tur, nemlig til fremlæggelse budget og forslag til medlemskontingent. Medlemskontingentet har hidtil været på frivillig basis og selvom indtægten herfra er den eneste indtægt Borgerforeningen har blev det foreslået at fortsætte på disse frivillige bidrag. Kassereren kunne oplyse at ud af de ca. 910 husstande som Strøby Borgerforening dækker, er det kun ca. 45 som yder økonomisk støtte til borgerforeningen, og beløbene spænder over 50-500 kr.

 

Der var indkommet 1forslag til behandling, som gik på at kommunen ikke længere vil betale byens flaghejser for flaghejsning udover nogle bestemt offentlige flagdage. Det har altid været kutyme at flage ved runde fødselsdag, kirkelige handlinger eller andre mærkedage foruden de officielle flagdage. Den nye bestyrelse retter henvendelse til kommunen.

 

Så nåede generalforsamlingen til punktet Evt. og her kom flere ting frem.

 

Endelig blev det tid til det sidste punkt på dagsordenen, nemlig ost og rødvin, og den uformelle snak fortsatte herefter.

 

Generalforsamlingen sluttede ved 21-tiden.