Generalforsamling 16.03.2010 Strøby Borgerforening

 

Referat

 

Tirsdag den 16. marts 2010 kl. 19 blev der afholdt generalforsamling for Strøby Borgerforening.

Kasserer August Hansen bød velkommen til de ca. 40 fremmødte.

 

Men inden generalforsamlingen begyndte bød August særligt velkommen til Preben Kosiara fra foreningen Danmarks Samfundets lokalafdeling i Store-Heddinge. Preben var kommet for at forære og overrække byen et nyt dannebrogsflag til brug på byens flagstang, og Bent Thorsen som er den der sørger for flagning året rundt i byen fik overrakt flaget. Strøby Borgerforening er meget glade og taknemmelige for denne flotte gave.

 

Pkt. 1 Valg af dirigent

Herefter begyndte generalforsamlingen og august foreslog Erik Løvgren Jensen som dirigent, det blev vedtaget.

 

Pkt. 2 Bestyrelsens beretning

Af forskellige grunde har formanden været fraværende det meste af året og derfor blev bestyrelsens beretning fremlagt af de ansvarlige for de forskellige udvalg. Beretningen blev godkendt

 

·        Kirkestien: I samarbejde med Stevns og Tryggevælde ådalens bevarelse og Danmarks Naturfredningsforening lokalafdeling er broen blev renoveret ligesom der er renoveret på arealet ved broen.  

·        Legepladsen på Blommevej er en ”saga blot”, men i stedet er der nedsat en arbejds- projektgruppe som skal se på muligheder på ”Strøby Fælled” der er det nye navn på det gl. sportsareal ved kirken. Her er der planer om forskellige fritidsaktiviteter for byens borgere, bl.a. en legeplads. Men først skal der laves en lokalplan.

·        Flagning: I gen i år har vi fået midler fra Menighedsrådet, Strøby Egede Borger- og Grundejerforening, samt Strøby Borgerforening til at støtter Bent Thorsen, så der kan blive flaget som vanligt i byen.

·        Trafikken: Kommunen har den opfattelse at Strøby er en trafiksikker by, hvilket vi ikke mener. Dog vil trafikudvalget gerne mødes med borgerforeningen en dag i myldretiden.

 

August sluttede af med et ønske for fremtiden med et fortsat samarbejde med andre foreninger og takkede især Trykkevælde Ådalens Bevarelse og Dansk Naturfredningsforening for samarbejdet.

 

Pkt. 3 Regnskabet

Så blev det kasserer August Hansens tur til at aflægge sin beretning og fortalte at ikke så mange som ønskede betalte kontingent, men det var alligevel lykkedes at få vendt det budgetterede underskud på kr. -3.700 til et overskud på kr. 2.154,-.

Regnskabet blev herefter godkendt uden spørgsmål.

 

Pkt. 4 Valg til bestyrelsen

Inge Janning valgte at holde en pause efter mange år i Borgerforeningen de sidste 2 år som suppleant, men forsætter som web-master.

3 personer meldte sig som suppleanter og alle blev valgt ind, så der nu er 4 suppleanter til bestyrelsen. De nye personer er: Sigi Rasmussen, Simon Madsen og Jesper Kjerri Hansen

 

 

Pkt. 5 Budget og medlemskontingent

Så var det igen kassererens tur, nemlig til fremlæggelse budget og forslag til medlemskontingent for 2010. Medlemskontingentet har hidtil været på frivillig basis og selvom indtægten herfra er den eneste indtægt Borgerforeningen har, blev det foreslået at fortsætte på disse frivillige bidrag.

 

Kassereren August Hansen opfordrede borgerne til at betale kontingent, for selvom det forsat er frivilligt og man selv bestemmer størrelsen fra kr. 50- og opefter, så er der mange som glemmer det.

 

Pkt. 6 Indkomne forslag

Der var ingen indkomne forslag.

 

Pkt. 7 Eventuelt

 

 

Generalforsamlingen sluttede ved 20.30-tiden.

 

 

Referant                                                            Dirigent

Inge Janning                                                      Erik Løvgren Jensen